Kurt Thomasen Automobiler A/S

Garanti

Når du køber du en bil hos Kurt Thomasen Automobiler A/S, sørger vi for, at du kommer til at føle dig tryg ved dit køb. Vi lever naturligvis op til alle købelovens bestemmelser (læs mere nedenfor). Den giver dig mulighed for at reklamere over evt. fejl og mangler. På den måde får du den maksimale sikkerhed, når du køber en kvalitetsbil hos os.

Derudover er vi medlem af CAD (Centralforeningen af Autoreparatører i Danmark) og Ankenævn for biler - yderligere sikkerhed for dit bilkøb.

CAD sørger blandet andet for, at vi som værksted altid er up to date med henblik på lov- og myndighedskrav og således er i stand til at levere optimale og troværdige kvalitetsydelser og reparationer.

Ankenævn for biler er bilejernes ankenævn. Nævnet behandler forbrugerklager i forbindelse med køb af bil og sikrer en hurtig og fair behandlinger af disse klager.

Reklamationsret ifølge købeloven:

Efter købelovens § 83 kan en forbruger i indtil 24 måneder fra leveringsdatoen reklamere fejl og mangler til sælger.

Ved køb af en brugt bil skal køber dog være opmærksom på følgende:

Der er kun tale om en mangel i købelovens forstand, hvis manglen har været til stede på det tidspunkt, hvor køber fik bilen leveret. Reklamerer køber over mangler inden for de første 6 måneder efter leveringen, kan det formodes, at manglen har været til stede på leveringstidspunktet, med mindre sælger afkræfter denne formodning.

Der kan ikke efter leveringen reklameres over forhold, som var umiddelbart synlige, og som køber havde eller burde have opdaget.

Der kan ikke efter leveringen reklameres over mangler, som køber er gjort opmærksom på senest ved handlens indgåelse (underskrivelse af slutsedlen).